Varme forslag til vinterfest

Skrevet af Bryllupskanalen
Tags

Sådan får du varmen til din vinterfest

Frk. Frost har for alvor fået tag i det danske vejr. Det bør dog ikke afholde nogen fra at holde en varm vintersfest. Der findes masser af måder, at sørge for mere end bare hjertevarme, når I inviterer venner og familie til fest i de kolde vintermåneder. Bryllupskanalen har samlet de bedste forslag til en varm vinterfest, uden alt for mange praktiske stiktrøjer og hjemmesko.

→ VIDEO: Vinterwonderland 

Levende lys varmer mere end blot termometret. 

Levende lys er et must til vinterfesten! Sørg for masser af lys både inde og ude. Ikke nok med at levende lys selvfølgelig får rumtemperaturen til at stige, så giver lysskæret fra et levende lys faktisk også en visuel varme og gæsterne vil fornemme, at temperaturen er et par grader højere end der egentlig er. Sørg for at indgangspartier, havegange, udendørs arealer mv. er oplyst af levende lys. Det kan du gøre med både fakler, bål, lanterner og lysposer. Indendørs kan du bruge levende lys i dine borddekorationer, i vindueskarmene og på alle andre faste flader. Brug gerne forskelige lysestager og en variation af både stearinlys, bloklys, fyrfadslys og evt. flydelys. Det behøver ikke at koste dig en formue, at anskaffe så mange lysestager. Brug f.eks. gamle syltetøjsglas i forskellige størrelser, med små satinbånd omkring.

→ SHOP: lys og lanterner 

Varm påklædning behøver ikke være kedeligt

Foregår dele af festen udendørs, kan du godt forvente, at det bliver rigtig koldt. Derfor kan det være en rigtig god idé, at tænke lidt praktisk. Overvej f.eks. at benytte uldsokker til herren og hvide strømpebukser i uld, frem for nylonstrømper. Det er selvfølgelig en endnu bedre idé, at skifte til lidt finere strømper, så snart, I er kommet indendørs til feststedet. Overvej også at købe en rigtig god uldsål til dine sko – Der findes ikke noget værre end at fryse om tæerne! Sørg for at have en ekstra varm jakke med. Bruden kan f.eks. sørge for, at have en varm jakke, som kan benyttes mellem bryllupsfotograferingen – Lad f.eks. en brudepige stå klar med den, så den ikke kommer med på billederne og så man ikke bliver unødig kold. Men det hele behøver jo ikke være så praktisk. Skal du giftes elle blot holde en større fest, så ha du verdens bedste undskyldning, for at købe den pels, du altid har drømt om.

→ ARTIKEL: Efterårsbryllup i smukke farver

Server mange små, varme retter og drikke

Der findes ikke noget bedre, til at give varme, end en varm kop kakao, en suppe eller lign. Brug fantasien og overvej hvor og hvornår I kan tilbyde jeres gæster at få varmen. I stedet for kold Champagne, kunne det var en varm overraskelse, at der uden for kirken blev serveret dejlige varme drikke, evt. tilberedt over gasblus eller et lille bål, både til gæsterne, men også de, som blot møder op til kirken. Der kan også laves aftaler med caféer eller restauranter i nærheden af kirken, om at stå for serveringen. Skal festen stå i december, vil en lækker Gløg og lækre råvarer selvfølgelig være et naturligt valg og helt sikkert vække begejstring hos de fremmødte.

→ VIDEO: Snyd dig til en smuk kulør

Du kan finde flere gode råd til dit vinterbryllup hér på Bryllupskanalen.tv Du er også meget velkommen til at dele dine bedste og varmeste forslag til en perfekt vinterfest hér på siden eller i vores Bryllupsforum.

Skriv din kommentar

RELATERET INDHOLD

Video

Den-store-dag
bryllupsbord
Lesbisk bryllup

Portræt: Lesbisk bryllup

Af Bryllupskanalen

bryllupstransport

Artikler

Varme forslag til vinterfest

Af Bryllupskanalen

Skal du holde vinterfest. Så gå ikke glip af små praktiske forslag, der giver både dig og dine gæster varmen. Det praktiske behøver ikke at tage overhånd, men der findes visse steder, hvor det er oplag at “snyde” lidt. Se hvordan du får ekstra meget varme, selv om vinteren er over os. Der er absolut ingen grund til at fryse, bare fordi man inviterer til vinterfest.

Oppyntning med farver til brylluppet

Af Bryllupskanalen

Oppyntning af alt fra festlokalet til udendørsarealerne, er med til at sætte den rigtige stemning til et hyggeligt bryllup. Alt behøver nødvendigvis ikke blot være hvidt, men man kan sagtens give den gas med de orange, lime og turkis farver. Vær ikke bange for, at sætte ekstra meget kulør på oppyntningen, hvis I holder en havefest, bryllup i forsamlingshus eller i et partytelt. Oppyntning med de helt rigtige farver kan få dit bryllup og lokalerne til at ligne en million, for ganske få midler. Her kan du læse om hvilke farver og toner, der passer sammen og hvilken stemning det vil give, ved jeres bryllup.

Verdens vildeste frierier

Af Bryllupskanalen

Der findes et utal af måder at fri på, men skal det gøres med stil, kan du måske finde inspiration i disse 2 klip, for de er uden tvivl 2 af verdens vildeste frierier. Et klip fra biografen, hvor en kommende gom, viser hvordan man også kan fri og et klip fra den Amerikanske TV station FOX, der viser tænder og får de danske udsendelser om bryllup til at ligne en pixibog. Bliv inspireret til dit kommende frieri på Bryllupskanalen.

Slotsbryllup hold dit bryllup på slottet

Af Bryllupskanalen

Er I til et bryllup med højt til loftet, kan et romantisk slotsbryllup måske være sagen for jer. Et bryllup på et slot emmer af historie, romantik og ægte prinsesse-stemning. Er I til et bryllup, ud over det sædvanelige, så læs med hér, hvor Anders Sehested Hjerl-Hansen fra Broholm Gods på Sydfyn, fortæller om mulighederne, på et af danmarks ældste og smukkeste herregårde. Uanset om du er til det helt store bryllup, med stor middag, eller blot er til et intimt bryllupsarrengement, så er der inspiration og massere af muligheder her.

Links

Lej en pølsevogn til dit bryllup

Lej en pølsevogn

Lej en pølsevogn til bryllup. Hotdog Kompagniet tilbyder lækker natmad i 2 timer i vores alt hvad I kan spise koncept.

Skibby Hovedgade 29

Tlf. 50 30 24 23 | Besøg Website »

Bryllupsplanlægningsapp til iphone

IWedding

Iwedding er et bryllupsplanlægningsværktøj til din IPhone eller IPod Touch. Prisen er 59 kr. Køb den her

Besøg Website »