Hejsa alle sammen
Jeg skal giftes om ca. 9 måneder (kirke-bryllup). Jeg kan se mange herinde skriver, at det er vigtigt at tage ud og prøve brudekjoler i god tid, men jeg vil egentlig helst vente til sidste øjeblik da jeg har en ambitiøs plan om at tabe 20-25 kg inden brylluppet!
Så det er jo ikke så smart at købe en brudekjole i str. 48 i januar og så ende med forhåbentlig at være en del mindre når dagen kommer!!
Jeg ved godt at kjolen kan lægges ind, men hvis det er rigtig meget kan det også se mærkeligt ud og måske var det en helt anden kjole jeg vil vælge hvis det lykkes mig at tabe kiloene..
Er også mest til en lidt stram og enkel "lige-op-og-ned" kjole, men den er nok uhensigtsmæsig når man er kraftig da den måske ikke skjuler så meget, mens jeg ikke gider den store prinsesse-kjole, som jo nok skjuler lidt mere..
Er der nogen der har et godt råd? Skal jeg tage chancen og vente til kort tid før brylluppet med at gå på jagt efter kjolen eller har I nogle gode erfaringer?
