Bryllupsrejser i Bella
Bryllupsrejsen skal gå til ?
Mens sneen falder som en dyne over det meste af landet, er det oplagt at kaste sig over forberedelserne til sit livs rejse, nemlig bryllupsrejsen. Bryllupskanalen tager på Feriemesse i Bella Center, København, hvor man i denne weekend har kunne finde masser af inspiration til eksklusive bryllupsrejser. I Bella Center kunne man hurtigt glemme alt om sne, is og rationeret vejsalt. Den internationale feriemesse bød på bryllupsrejser til enhver tænkelig destination, krydret med smagsprøver, Calypso-rytmer, vilde dyr og lange, hvide sandstrande. Der er ingen tvivl om at hittet for bryllupsrejser 2010, er under varmere himmelstrøg.
Hvor er din drømme destination?
Er du til golfferie, storbyferie, eller skal bryllupsrejsen byde på sol, sand og vand – Skal du på bryllupsrejse i år, så hører vi gerne fra dig. Send os en mail på ja@bryllupskanalen.tv Har du allerede været på bryllupsrejse, så hører vi gerne om jeres vidunderlige bryllupsrejse. Send os en mail med en kort beskrivelse af bryllupsrejsen. Vedhæft gerne billeder. Vi ser frem til at høre om netop din bryllupsrejse.


Uhh, et varmt indslag – lige hvad jeg manglede, her i snestormen