Havedekoration til bryllup

Skrevet af Bryllupskanalen
Tags

Havedekorationer

Sæt jeres eget smukke præg på jeres bryllup, med flotte havedekorationer. Det første gæsterne ser, er indgangen til jeres feststed eller reception. I har her mulighed for at pynte træerne og gøre feststedet helt unikt og personligt. Det er samtidig her i sætter standarden for resten af jeres pynt og bryllupsfest. Har i valgt et gennemgående tema, er det ved indgangen, jeres tema kan starte. Bryllupsdesigner Louise Lie von Linstow, giver inspiration og pynter, et kedeligt træ, med et ostelærred, blomster og glaskugler. Så er der dømt forår og romantik til et smukt bryllup.

Du kan se flere videoer med gør det selv tips her

Bruger I havedekorationer?

Som altid hører vi gerne fra jer, om jeres bryllupsplanlægning. Skal i have dekoreret haven eller træerne til jeres bryllup. Deltag i debatten eller skriv en kommentar nedenunder i vores kommentar felt.

Køb: Engangsservice til dit bryllup

7 kommentarer

  1. Elizabeth siger:

    Hvor er det bare superfint! Igen et eksempel på hvordan så lidt kan gøre så stor en forskel. God idé med julekuglerne 🙂

  2. Tusind tak Elizabeth! Og ja, jeg er helt enig i at der ikke skal så meget til for at gøre en stor forskel. Det handler jo i virkeligheden “bare” om at skabe blikfang.

    De bedste hilsner
    Bryllupsdesigner

    Louise Lie von Linstow

  3. Merethe siger:

    Kære Louise
    Det er bare en rigtig god ide at pynte træerne op! Jeg havde selv tænkt mig at bruge små reagensglas til at hænge blomster op med, men kunne ikke komme på hvordan man skulle få ståltråden til at hænge fast rundt om den glatte kant. Og jeg kunne ikke helt fange det på videoen. Hvordan gør du, og hvad er ‘det grønne’ der er viklet om inden ståltråden?
    Venlig hilsen Merethe.

  4. Kære Merethe – jeg har sat noget der kaldes “flora tape” rundt om reagensglassene.Det er det grønne der ses i toppen af glasset. Så kan man nemt vikle ståltråden rundt om uden problemer og lave en lille “hank” af ståltråden. Flora tape kan købes hos blomsterforretninger. Mit er købt hos blomsterhuset Orkidéen i Jægerspris, tlf. 47531077.
    God fornøjelse med projektet – de kærligste hilsner
    Bryllupsdesigner
    Louise Lie von Linstow

  5. Camilla siger:

    Heysa!!!

    Super fed idé :o) Men men men… hvis man ikke rigtig har træer hvad ville du så kunne foreslå???
    Og nu spørg jeg om et emne du måske slet ikke ved, men ved du om man nogen steder på fyn kan holde bryllup i en have (altså haver der direkte er beregnet til selskaber)??? Håber det er okay jeg lige spurgte om det også :o)

    Mvh Camilla… c”,)

  6. Kære Camilla! Godt spørgsmål…:-)

    Der er mange muligheder for oppyntning udendørs. Nu ved jeg jo intet om hvordan der ser ud der hvor I skal holde fest, men man kan f.eks. lave en “portal”. Køb en billig espalier bue i et byggemarked ( sådan én man bruger til haven som blomsterne kan sno sig opad ) placer den i jorden ( dette skal selvfølgelig være i jord eller grus ) og pynt den fint op med blomster hoveder i hængevaser som vist i videoen, lange satinbånd i pastelfarver snoet rundt om buen og f.eks. lange snore med perler eller lign. Noget super hurtigt og enkelt er selvfølgelig at købe små blomstrende mini-træer ( f.eks. blomstrende kirsebær eller mandel træer er voldsomt yndige når de står i blomst ) i potte. Sæt dem i pæne potter eller rå zinkbaljer og så pynt dem med sløjfer eller bånd. Tricket er mængden. Hvis du placerer et mini træ ser det lidt sølle ud. Hvis du placerer tre eller fem eller 11 ( et ulige antal skaber “drama” for øjet ) giver det stor effekt.
    Jeg kender desværre ikke til noget sted på fyn, men husk at offentlige steder som skov og strand må du i princippet blive gift på. Bare du spørger kommunen om lov først.
    God fornøjelse med det hele.
    Mange hilsner
    Louise

  7. SolGry30 siger:

    Jeg så et sted igår i forbindelse med at skulle finde et fest lokale… oh hvor var det fedt, og så skulle der være bryllup dagen efter, så vi så det opdækket… indgangen var så flot… (åh ved ik lige hvordan jeg sætter billder ind..)
    Men mørke krukker (have) med limefrugter, hvid hortensia, og så et stort jern hjerte på spyd… det så bare godt ud…
    Den ide er kopier til eget bryllup (20. aug. 2011) Fedt og skulle giftes med en smed som kan lave mange af de flotte hjerter <3

Skriv din kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere.

RELATERET INDHOLD

Video

brudebuket-i-boheme
Oasis dekoration
monogram

Design dit monogram i word

Af Bryllupskanalen

Borddekoration med Louise

Artikler

Dekorer dit bryllup med vand

Af Bryllupskanalen

Dekorationer med vand er en super effektiv og billig løsning, hvis du vil have unikke og stemningsfulde dekorationer til dit bryllup. Dekorer med masser af lys, blomster og blade. Bryllupskanalen giver dig inspiration til at dekorere med vand, både inde og ude, i alt lige fra søer, vaser, spande og swimmingpools. Se også hvilket tilbehør, der gør sig særlig godt til et bryllup, dekoreret med masser af vand!

satinbånd kommer du ikke udenom

Af Bryllupskanalen

Satinbånd er et musthave, hvis du selv vil stå for invitationer eller dekoration af dit bryllup. Satinbåndene fåes i et utal af størrelser og farver og kun fantasien sætter grænsen for hvor du vil bruge satinbåndene. Satinbånd er en billig dekoration og prikken over ièt til et smukt bryllup.

Louise skriver på Bryllupskanalen

Af Bryllupskanalen

Nu bliver der endnu flere kreative ideer om bryllup og dekoration. Danmarks absolut dygtigste bryllupsdesigner, Louise Lie von Linstow bliver fast blogger fra 1 juni, hvor hun vil øse ud af hendes mange års erfaringer indenfor dekoration og oppyntning.

Lys til bryllup giver stemning

Af Bryllupskanalen

Husk at der skal lys til et bryllup. Få lige præcis den stemning I ønsker. Vælg lys til festen både inde og ude. For lyset er det visuelle, der er med til at underbygge stemningen til bryllupsfesten. Få inspiration til dit bryllupslys, med levende lys, lyskæder og led lys.

Links

bryllupsdesiner-til-bryllupskanalen

Hyr en bryllupsdesigner

Book Louise Lie von Linstow til dit bryllup. Alt fra konsultationer på 2 timer til et full make over af jeres festlokale

Besøg Website »