Alternative vielsesringe

Vielsesringe i den alternative stil

Når der skal vælges vielsesringe, betyder det ikke at man nødvendigvis skal vælge ringene en serieproduceret vielsesring af guld, hvidguld eller sølv – eller at den absolut skal sidde på ringefingeren.

Alternative vielsesringe

En helt unik og personlig

Vielsesringen er symbolet på jeres evige kærlighed, og ved man på forhånd at man ikke kommer til at gå med en almindelig vielsesring hver dag, kan man overveje en alternativ vielsesring. Bryllupskanalen kigger på alternative vielsesringe og giver inspiration til at lave sin helt egen personlige og unikke gør-det-selv vielsesring, der ikke nødvendigvis sidder på fingeren.

Støb dine egne ringe

Det kan faktisk godt lade sig gøre at lave sine egne ringe. Vælger man at lave sin helt egen, unikke vielsesring, vil man med garanti få et meget mere personligt forhold til sin ring, end hvis man vælger en serieproduceret vielsesring. At lave sin egen vielsesringe, kræver ikke meget mere end lidt kreativitet, ædelmetal efter eget valg samt tilbehør og arbejdsredskaber. Den nemmeste måde at lave sin egen unikke og personlige vielsesringe, er ved at producere dem i en støbeform af sand. Men allerførst skal man lave en “form”. Det gør man med voks, som minder om en slags hårdt stearin. Voksen kan købes i en lille rund stang, hvoraf man snitter sin ring. Fordelen ved at bruge voks er at det er meget let at arbejde med, uden det bliver for skrøbeligt. Mens man arbejder med sin form, kan man hele tiden afprøve den på sin finger. Når ringen er skåret ud, så den passer og har den ønskede form, er man klar til at støbe. Hertil skal man bruge en støbeform og lidt støbesand. Sørg for at have støbesand nok, til at kunne fylde hele formen. Støbesandet bankes først godt ned, i begge halvdele af støbeformen. Efterfølgende placeres ringen af voks i den øverste halvdel af støbeformen. Ovenpå placeres den anden halvdel af støbeformen. Når de to er lagt sammen, skal der laves et tragtformet hul til at hælde det smeltede metal ned i. Nu er formen til den helt personlige og unikke vielsesring næsten klar til brug, men først skal man forsigtigt løfte den øverste del af støbeformen op, for at kunne fjerne sin ring af voks. Når det er gjort, hældes det flydende ædelmetal i formen. Efter et øjeblik kan formen åbnes – og med lidt held, har man nu sin helt gør-det-selv vielsesring. Det sidste der skal gøres er at file og slibe sin vielsesring. Hvor meget man ønsker at slibe og pudse er helt op til brude eller brudgommen selv.

Gode råd efterfølgende

Men et godt råd er at sørge for at vielsesringene bliver slebet helt glatte på indersiden. Er en vielsesring ikke helt glat på indersiden, kan der samle sig unødigt meget skidt under vielsesringen, eller den kan blive ubehagelig at gå med. Vil man gøre sine vielsesringe ekstra personlige, kan bruden lave formen til brudgommens ring og brudgommen kan skære formen til brudens ring. Husk altid, at selvfølgelig skal formen til vielsesringen passe og være behagelig, før man går i gang med at støbe sine egne vielsesringe!

Design dine egne vielsesringe

Du kan også få en designer til at hjælpe med designet af jeres vielsesringe. Landet over tilbyder masser af guldsmede at udføre vielsesringe, efter brudeparrets helt egne ideer og ønsker. Fordelene ved at få hjælp til sin personlige vielsesring, er at man som brudepar slipper for alt besværet med at støbe, snitte og smelte sin egen vielsesring – og samtidig udføres det hårde arbejde af en professionel! Man kan på forhånd lave nogle tegninger af sine ideer til sine ringe. Disse tegninger kan medbringes ved mødet hos Guldsmeden. Tal med guldsmeden om jeres ideer til vielsesringen, så får I med garanti gode råd til valg af både metaller, design og sten. Er man ikke den helt store tegner, eller begavet med kreativt talent, vil guldsmeden alligevel kunne hjælpe godt på vej, når der skal designes personlige vielsesringe. En guldsmed der laver personlige vielsesringe efter brudeparrets design, kan fremvise spændende designs i form af ringe udført i flere ædelmetaller, forskellige mønstre og sten.

En vielsesring på armen

Er man ikke typen der bærer ring, enten pga. sit arbejde eller af andre årsager, kan man vælge et alternativ til den almindelige vielsesring. En tatovering kan være et spændende alternativ til en almindelig vielsesring. Og hvad enten man ønsker at få tatoveringen lavet som en vielsesring på fingeren, som et dyr på maven, eller en helt personlig tatovering, på et mere personligt og intimt sted på kroppen, kan det sagtens gælde som en vielsesring – eller som den evige kærlighed, som en vielsesring symboliserer. Nogle vil endda mene at en tatoveret vielsesring, er mere holdbar end en almindelig vielsesring, man kan tabe eller vælge at tage af.

Skal din vielsesring være alternativ

Overvejer du en alternativ vielsesring til dit bryllup – så hører vi gerne fra dig. Send os en mail på [email protected] Vedhæft gerne et vellignende foto samt en kort beskrivelse af jeres overvejelser omkring en alternativ vielsering. Vi glæder os til at høre din spændende historie om alternative vielsesringe.

Bryllupskanalen vil løbende se nærmere på alternative vielsesringe

Hér kan du se tv-indslag om valg af vielsesringe

3 kommentarer til “Alternative vielsesringe”

  1. Min kommende mand er ikke interesseret i en almindelig vielsesring. Mon ikke vi kan blive enige om et alternativ inden vores bryllup til sommer. Artiklen gav i hvertfald mig inspiration til at tænke anderledes. Lad os endelig få mere af det.

    Svar
  2. Vi overvejer alternative vielsesringe, men det er faktisk for at spare nogle penge og så vil vi gerne have at vores ringe er helt unikke.

    Svar
  3. Min kæreste friede til mig på en tur til Grønland, så vi tog til den lokale kunstner og fik ham til at lave ringe i hvalrostand. Min med en dekoration i form af en isbjørn og hans helt enkel og blank. De er i al fald unikke og billige – 500 kroner stykket…

    Svar

Læg en kommentar

%d bloggers like this: