Bordpynt på festbordet
Bordpynt og dekorationer er med til at skabe den helt rette stemning til festbordet. Uanset om du vælger langborde, hestesko, u- eller e-bord, runde borde eller du er mere til en stående buffet, ved en reception, så er bordpynten vigtig, når du vælger hvilken stemning, der skal være omkring maden og festen.
Éngangs service som pynter på festbord
Der findes masser af muligheder for éngangs service, hvis du ønsker at gøre oprydningen let og overskuelig efter festen. Engangs service er ikke hvad det har været og mulighederne er mange flere, end de traditionelle hvide paptallerkner, der bøjer og plastikgafler der knækker. Der er mulighed for økologisk træbestik, som er let nedbrydeligt eller noget mere farvestrålende. F.eks. pink engangsbestik, lilla plastikkrus eller papkrus i guld, sort, sølv, mønster eller med tekst. Ved brug af engangsservice gøre du det ikke bare let – du kan også gøre det elegant.
Bordkort med pynt
Vælger man at bruge lidt mere end en lap papir, er bordkort faktisk også en stor del af festbordets endelige udtryk. Mange tænker ikke over det, men bordkort – eller navnekort om man vil – har flere funktioner, end blot at fortælle gæsterne hvor de skal placere sig under festmiddagen. Holder du en fest, med mange mennesker, som ikke kender hinanden eller måske ikke har set hinanden meget længe, kan bordkortene også være en hjælp for festens øvrige gæster. Mange steder kan man købe bordkort, som er lette at printe hvert enkelt navn på. Bordkortene kan dekoreres med f.eks. diamanter, satinbånd i farver, billeder af brudeparret eller hvad man synes kunne passe til festens tema og evt. et personligt bryllupsmonogram.
VIDEO: Design dit eget monogram
Favour-æsker med en lille gave
De små favor-æsker har længe været et stort hit i både England og USA, hvor man giver gæsterne en lille gave med hjem, til minde om en fantastisk dejlig dag. Favor-æskerne kan indeholde en lille gave, som f.eks. kunne være små chokolader, pastiller eller noget helt andet. Som regel er der det samme i æskerne, men man kan sagtens vælge, at lave én slags æsker til kvinderne, én slags til mændene og én til børnene. Vælger du, at bruge favour-æskerne som bordkort, altså med navn på, har du igen mulighed for, at gøre favour-æskerne endnu mere personlige. Favouræsker fås i mange forskellige farver og materialer. Favour-æskerne tager sig særlig godt ud med sløjfe af satinbånd.
SHOP: Bordpynt og festartikler
Diamanter hitter som bordpynt
Diamanter er det helt store hit på festbordet og der findes borddiamanter i alle farver og størrelser. Mange vælger at pynte bordet i to farver og det er meget smukt, at blande f.eks. hvide borddiamanter med diamanter i rød, guld, sort eller noget helt fjerde. Borddiamanter kan matches med diamant-stickers på bordkortene, diamant nåle i blomsterdekorationer, diamanter i kæde, diamanter som ballonholder osv.
Bordløber – smukt, let og billigt
Bordløbere er et musthave, når du dækker op til fest. Fordelene ved bordløbere er mange. Bl.a. ser det ud af meget ift. prisen. De er super lette at lægge på bordet og lige så lette at fjerne igen. Langt de fleste bordløbere kan gemmes og bruges igen. Bordløbere fås i alle regnbuens farver, med mønster og glimmer. Det er en god idé, at vælge en bordløber, som passer til servietterne, blomsterdekorationer eller andet bordpynt. Sørg dog altid for, at småt bordpynt, som f.eks. små diamanter eller konfetti godt kan forsvinde, hvis du vælger f.eks. en sort bordløber og sorte diamanter.