Dekoration i oasis med bonderoser

Blomsterdekoration med oasis

Klassiske blomsterdekoration lavet med oasis, kræver lidt mere fingerfærdighed, end almindelige blomsterdekorationer og buketter. Her kan du få tips til hvordan du gør det let, elegant og enkelt. Vi starter med oasis, som har ligget i bød, i lidt vand, i nogle timer, så det er helt gennem blødt.

?VIDEO: Blomster dekoration med udsprungene blomster og grene

Dekoration i kagefad

Vælg et fad til din dekoration. I denne video har vi valgt et højt fad. Placer din oasis midt på fadet. Alle blomster, der skal bruges til dekoration skal have et skråt snit, og skal stå i rigtig koldt vand, langt væk fra sollys i nogle timer, så de har fået rigtig meget vand, før du går i gang med din dekoration.

?SHOP: Køb kagefad og dekorations artikler til blomsterdekoration hér

Få styr på din oasis

Det første du gør, er at beslutte hvor høj din dekoration skal være. Når du har et højt fad, er det vigtigt, at du ikke laver dekorationen i samme højde, som fadet. Dekorationen bør altid være meget højere, eller lavere, end dit fad eller vase. Det giver nemlig den bedste visuelle effekt af din dekoration. Start med at finde midten. Her placerer du én blomst, bare lige med spidsen af stilken, ned i din oasis. Så finder du fire hjørne punkter, hvor du også placerer 4 lige lange blomster. Sørg for at klippe blomsterne lige langt og stik dem lige langt ind i din oasis, så du får et fuldkomment symmetrisk resultat. Nu har du skabelonen til din dekoration. De 5 blomster angiver formen af din dekoration og det gælder nu om at holde faconen. Nu er du klar til at sætte forskellige slags grønt fyld på din dekoration. Vi har valgt grønt i lækre limefarver. Til sidst afslutter vi med noget, der er endnu mere fint, feminint og småt, det kunne også være forskelige græsser, som hjertegræs eller rævehaler.  Slut af med noget der afslutter “skærgårds-fornemmelsen”.

?ARTIKEL: JA! Vi skal giftes – Ny bog om bryllup og planlægning

Det er ikke særlig svært at lave sådan en dekoration. Det vigtigste er at du holder dine fikspunkter. Hold hele tiden øje med formen, og er der noget der ikke fungerer, så hiver du bare blomster, grønt og græsser ud igen, og starter forfra. Hvis du ikke er til grønt fyld, kan du bruge blomster i stedet for.

Rigtig god fornøjelse med dine blomsterdekorationer.

Læg en kommentar