Dekorer dit bryllup med vand

Vand til dit bryllup

Langt de fleste danske bryllupper afholdes i sommermånederne og selvfølgelig skal der være vand til et bryllup. Men der er god grund til, at tilføre dit bryllup mere end postevand, regnvand og sodavand. Vi har samlet nogle af de smukkeste, nemmeste og billigste tips til, at gøre vand til et gennemgående element, ved dit bryllup. Og hvis du tror, du skal have maritimt bryllup, for at have vand som dekoration ved dit bryllup, så kan du godt tro om. Vand kan bruges som dekoration og det er både let, billigt og vanvittigt smukt!

Borddekorationer med vand

Hvis ikke en borddekoration består af blomster i oasis, så består den næsten med sikkerhed, af blomster i vand. Vil du dekorere med vand, er det blot et spørgsmål om, at vende op og ned på “blandingsforholdet” og evt. droppe glasserede keramikopsatser. I stedet for at bruge en formue på blomster, har du mulighed for at dekorere bryllupsbordet med fade eller vaser af glas. Tilsæt vand i passende mængder og et par enkelte blomster med stilk, blomsterhoveder, blomsterblade eller en kombination, alt efter temperament. Tænk på, at lys giver smukke reflektioner i vand.

Vandtætte dekorationslys

Dit dekoratonslys behøver ikke kun at være ovenpå vandet. Faktisk er der også mulighed for at benytte lys på bunden af din dekoration. Vandtætte LEDlys giver dig mulighed for, at flytte lyset ned i vandet, hvilket giver en helt unik effekt, f.eks. i en mere traditionel blomsterbuket. Den bedste effekt opnåes selvfølgelig altid, hvis du benytter glasvader eller forholdsvis lave fade. En ekstra spicy feature ved de vandtætte LEDlys er, at de dels kan lyse kontinuerligt, hvilket skaber ro og balance, men de giver også mulighed for at blinke, hvilket gør dem særlig festlige, når DJ´en går på og festen for alvor går løs.

SHOP: Vandtætte LED Lys

Lysreflektioner i vand

Der er ingen tvivl om at lys og vand giver fantastiske reflektioner og kan være med til at skabe en helt eventyrlig atmosfære ved dit bryllup. Uanset om du er til prinsessebryllup eller et helt stilrent og minamilistisk bryllup, har du mulighed for at designe de helt rigtige dekorationer med lysreflektioner, ved en kombination af vand og lys, blomster, sten, sand, perler eller spejle.  Lad lysende være små flydelys, fyrfadslys i flydende fyrfadsstager eller bloklys, placeret i din dekoration med vand.

Levende dekorationer i vand

Der er masser af mulighed for at lave levende dekorationer i vand. Her er akvariefisk som f.eks. guldfisk, slørhaler mv, vandplanter, krystaller, spejle, sten, muslinger, sand og lys en oplagt mulighed. OBS!!! Tal altid med din dyrehandler, før du benytter levende fisk til dekoration og sørg for ikke, at tilsætte hverken giftige planter eller andet, som kan skade fiskene. De fleste fisk har ikke hørelse, som os mennesker, men de kan fornemme pludselige eller hårde bevægelser i vand – også “lydbølger” – Sørg altid for, at fiskene ikke blot bliver en engangsfornøjelse, men sørg for, at fiskene får et godt og hensigtsmæssigt levested, så hurtigt som muligt – og gerne så snart bryllupsgæsterne har forladt bryllupsbordet!

Dekorer med flydelys og flydendelanterner

Med flydelys og lanterner kan du hurtigt skabe en stemning af vand. Placer små baljer (f.eks. gamle zinkbaljer) eller fade rundt omkring i haven eller festlokalet. I små fade eller vaser er det oplagt at have små flydelys eller fyrfadslys i flydende lysestager. Har du lidt større baljer, så er det oplagt at dekorere med flydende lanterner. Også hér er der mulighed for at dekorere yderligere med blomster, blomsterblade mv.

SHOP: Flydende lanterner

Dekorer dit havebassin, sø eller swimmingpool

Har du i forvejen større vandområder i din have eller ved feststedet, så er det oplagt at skabe rum, ved at sætte levendelys i og omkring vandet. Er det større vandområder anbefales der, at benytte fyrfadslys á minimum 6 timers brændetid, da flydelys og flydendelanterner kan være svære at indfange igen, og dermed besværliggør udskiftning af lysene, ligesom det anbefales, at benytte nedbrydelige lanterner i naturmateriale, for at skåne miljøet. Er der pool eller svømmebassin kan disse også dekoreres med flydende lyskilder – Men sørg for, at lysene først sættes i og tændes efter børnenes sengetid, eller når de har badet helt færdigt! Det er selvfølgelig også vigtigt, at sørge for, at stearinen ikke kan løbe ud af stagerne, da det kan give en del rengørring og evt. udskiftning af vandet.

Læg en kommentar