Design dit eget monogram i word
Det er meget enkelt at designe sit eget monogram, til sit bryllup. Et monogram er en sød og personlig lille sammensat figur der kan bruges til indbydelser, bordkort og takkekort. I denne video har vi valgt at vise hvordan du let og enkelt designer dit eget monogram i Word. I videoen bliver monogrammet designet på en Mac, men i princippet er det næsten det samme som Word på PC.
Sådan laver du et monogram på Mac
Start med at lave en tekstboks. I tekstboksen laver du det første bogstav til dit monogram. I denne video vælger vi et B som første bogstav, markerer B og vælger skrifttype: Edwardian Script” og størrelse 200. Vi giver monogrammet lidt form ved at lægge en skygge på. Efterfølgende laver vi det sidste bogstav i monogrammet, et K. Gentag samme procedure, som vi gjorde med bogstavet B. Nu har du bogstaverne til dit monogram. Nu manger du blot at flytte dit monogram på plads, så bogstaverne står, hvor du ønsker, eller hvor du synes det passer bedst.
?ARTIKEL: Monogram til bryllupskage
Monogram i word 2007+ på PC
På PC med Microsoft Word 2007+ kan man selvfølgelig også designe sine monogrammer. Her er fremgangsmåden:
Gå ind i kategorien Indsæt/insert
Derefter trykker du på ikonet Tekstboks og vælg ”tekstboks tegning”
For at få den font, eller skrifttype, du gerne vil have, markerer du bogstavet/bogstaverne, hvorefter du højre klikker, og vælger ”skrifttype”. Nu kan du vælge hvilken font, skygge og størrelse dit monogram skal have.
For at fjerne markering af boksen, højre klikker du på selve tekstboksen og vælger ”Formater tekstboks”. Her vælger du hvid i stedet for sort markering og 100% gennemsigtighed.
?VIDEO: Lav selv flotte invitationer til dit bryllup
Monogrammer af eget design
Giv andre brugere på Bryllupskanalen gode råd og tips og tricks. Skriv en kommentar i kommentarfeltet, eller deltag i debatten i vores bryllupsforum. Hvordan designede I jeres monogram og hvordan brugte I det?