Pynt op med farver til brylluppet

Pynt festen op med farvetema til dit bryllup

Hvid er stadig den gennemgående farve til et bryllup, men hvorfor ikke inddrage flere farver med i oppyntningen. Du behøver ikke nøjes med 1 farve, men kan sagtens blande en del af farve paletten og stadig holde en bryllupsfest med stil. Der findes mange lette, billige, men lækre løsninger og ideer, når der skal pyntes op til bryllup. Uanset om brylluppet skal holdes ude eller inde, på et slot, i et forsamlingshus, partytelt eller måske i skoven. Få inspiration til oppyntning med sprudlende farver til dit bryllup.

SHOP: Bryllup bordpynt

Sprudlende pangfarver til dit bryllup

Pangfarver, der matcher jeres sprudlende kærlighed, er det helt store musthave til brylluppet i 2011 og 2012. Traditionelle farver til et bryllup har længe været en kombination af hvid/creme/elfenben kombineret med guld, sølv eller rød og de sidste par år har sort sneget sig ind igen. Disse farvekombinationer, til et bryllup, er det sikre valg, men er du en lidt mere vovet og sprudlende personlighed, har du mulighed for at udtrykke det og gøre dit bryllup endnu mere personligt – blot ved at tilsætte lidt ekstra kulør i din oppyntning af omgivelserne.

Køb farvede rispapirlamer

Masser af farver at vælge imellem

De fleste farver går igen, i både dekorationsartikler og accessories, til et gennemført bryllupstema. Uanset om du vælger papir, plastik eller stoffer er der mulighed for, at bevæge sig indenfor samme farvenuancer, og dermed holde et stilrent farvevalg til dit bryllup. Det sidste nye “skrig” inden for bryllupsfarver 2011 er limegrøn, gerne kombineret med orange. Det mere sikre og romantiske farvevalg vil bevæge sig inden for en rød, pink, lyserød og eventuelt lilla eller lavendel farveskala. Foregår brylluppet i naturen er grønne og blå nuancer et sikkert hit.

Kombiner flere farver til oppyntning af dit bryllup

Du behøver ikke være bange for at blande flere forskellige komplementærfarver – til gengæld er det vigtigt, at du holder dig inden for en farvemætning, som er nogenlunde ensartet. Dvs. Hold dig enten til pastelfarver, fuldfarvede artikler eller en mellemting. Denne regel gælder selvfølgelig ikke, hvis du holder dig til et bestemt farvetema, hvor f.eks. rød, lyserød, og evt. fersken og pink og lavendelfarver kan indgå i en kombination. Vælger du flere forskellige farver, er der også mulighed for, at benytte vilde blomster til dine blomsterdekorationer og brudebuket, da udvalget af forskellig farvekombination selvfølgelig forøges.

Flot parasol i papir i masser af farver

De vilde farver giver kant

Vilde farver lægger op til et brag af en fest og nedtoner samtidig det meget traditionelle element, ved et bryllup. Ved et traditionelt bryllup, kan stemningen godt komme til at føles meget formel. Ved at blande mange forskellige farver, i oppyntningen af dit bryllup, viser du også gæsterne, hvilken bryllupsfest, du ønsker at holde. Uanset farvevalget, er der selvfølgelig altid mulighed for taler, kliren på glassene, kys og sange, men der er ingen tvivl om, at masser af farver, sætter en helt speciel stemning og giver festen en helt anden og mere sprudlende energi, end hvis du holder dig til et traditionelt farvetema, som hvid/guld, hvid/sølv eller hvid/rød.

Del billeder af dit farvetema

Har du lyst til at dele dit farvetema med kommende brude, så er du altid meget velkommen til at sende dine festbilleder til [email protected] og fortæl os om dine overvejelser og oplevelser med netop dit valg af farver til dit bryllup. Du kan selvfølgelig også dele dine billeder og historie direkte via bryllupskanalens gratis bryllupsforum. Vi ser frem til at se og høre om netop dit valg af farver og oppyntning til jeres bryllup.

En kommentar til “Pynt op med farver til brylluppet”

Læg en kommentar

%d bloggers like this: