De største trends indenfor bryllup i 2011

Tiderne skifter og som mennesker søger vi hele tiden nye smagsoplevelser, nye dufte og nye ideer. Bryllupskanalen har samlet de største trends og tendenser fra denne sommer, og ser på hvad 2011 vil bringe, af spændende, friske bryllupstrends.

Farver

Helt nye farvetemaer ser vi i disse år. Pink, orange og fluorescerende grøn. Det sarte hvide er trukket en smule i baggrunden, eller helt lagt på hylden, til fordel for et gennemgående farvetema. Hvid hører sig jo til bryllup, men pangfarverne fra 80èrne bliver flittigt brugt i dekorationerne, på bryllupsbordet og brudekjolerne. Retro farven Coral (trendy orange) har hevet koralerne og tangplanterne med til bryllup. Uanset om brylluppet foregår på en Sydhavsø eller i et partytelt i haven, er koraler og coral det helt hotte til bryllupper i 2011. Koralerne bruges som tema på bordkort, som dekoration på bordene og inspiration til bryllupsmenu og lyssætning – Selvfølgelig hånd i hånd med retrofarven coral. Coral benyttes af mange møbeldesignere og indretningsarkitekter, verden over, når man ønsker at skabe en varm og hyggelig atmosfære i et rum. Koraler er smukke og farven er trendy, og blev derfor hurtigt meget populært i USA. Coral har en farvekode, som er universel, og som gør det muligt at bestille varer fra hele verden, og samtidig være (næsten) sikker på at modtage sine bryllupsaccessories i den rigtige farve: #ff7f50

Brudekjoler & accessories

Alt er tilladt! Ligesom farvetema til dekorationen er gået hen og blevet meget pang, vælger mange brude idag, at fuldende dette farvetema, når den perfekte brudekjole skal findes. Et flot bånd, hårpynt og skoene tillader bruden at skeje ud. De nye kollektioner er ved at være ankomme til landets mange brudekjolebutikker og her er der virkeligt sket noget, for brudekjolen anno 2011 er fyldt med nye smukke detaljer, udskæringer og eksklusive stoffer.

Ud af kirkerne

Brudeparrene fravælger i højere grad folkekirken, nye tal fra folkekirken, viser endnu engang at danskerne finder alternative vielser og vælger i stedet at blive viet på rådhuset, på stranden og i udlandet. Denne trend er mere et spørgsmål om higen efter et personligt og anderledes bryllup, end det er et spørgsmål om at være mere eller mindre troende. Kirken har ikke formået at tilpasse sig  “jeg bestemmer selv”- generationen. Vores relation til folkekirken bliver mindre og mindre og hvis man ikke må tage billeder i kirken eller selv bestemme det popnummer, man går op ad kirkegulvet til, må folkekirken vente til at se os til barnedåben.

Artikel: Borgerlig vielse

Gaver til gæsterne

Det aller hotteste lige nu, er at give gæsterne gaver. Dette kunne være en lille ting, som et lille minde. Men skal vi følge trenden fra USA og gå hele vejen, så skal bryllupsgæsterne have borddekorationen med hjem, når de forlader festen. Amerikanerne giver simpelhen gæsterne lov til at tage en ting med fra bordet, hvilket giver gæsterne et evigt minde fra den store dag. En rigtig fin idè, som vi måske også kommer til at se mere til i de kommende år her i Danmark.

SHOP: Køb bordpynt her

The American way is hot og ELVIS lever

Amerikanerne har aldrig været bange for at give den fuld gas på deres bryllupsdag, og denne trend er ved at tage fat i danskerne. Masser af brudepiger, mange gæster og en fest der huskes! Og det hele skal være personligt, afspejle brudeparret og være gennemført. Det handler om at få detaljer og dekoration på plads, så det ser ud af noget. Skal der være fest, så lad dig være fest, bliver helt sikkert også motto`et i 2011. Elvis lever i bedste velgående, han har i hvert fald ikke levet forgæves, for er der noget der bliver hot i 2011, så er det 50´erne, rockabilly, håret tilbage og alt hvad der ellers fulgte i kølvandet på Elvis, Jailhouse Rock og Blue Suede Shoes. 50 og 60´erne kommer til at gå igen i alt lige fra brudekjoledesign, brudefrisure, diademer, sko, dekorationer og musik valg. Skal du holde bryllup, og er der også andre af jeres venner, der har planer om at holde bryllup i 2011, så check lige op, så ikke alle sammen i omgangskredsen ender med et 50´er inspireret bryllup. For 50èrne er smoking hot!

En kommentar til “De største trends indenfor bryllup i 2011”

Læg en kommentar

%d bloggers like this: