Takkekort efter bryllup

Den personlige tak efter jeres bryllup

Selvfølgelig skal der siges tak til alle bryllupsgæsterne, men hvad skriver man i et takkekort. Bryllupskanalen kigger på den personlige tak efter brylluppet

Takkekort efter bryllup

Efter brylluppet sender brudeparret takkekort, til alle bryllupsgæsterne. Der kan også være gæster som kun deltog ved receptionen, som skal takkes med et takkekort. Hovedreglen er at man sender takkekort til alle, som har givet gave eller blomsterhilsen til brylluppet. Brudeparret bør således også sende takkekort til mennesker som ikke nødvendigvis, har deltaget ved brylluppet. Det kan f.eks. være brudeparrets arbejdspladser eller naboer.


Takkekort med bryllupsbillede

Et takkekort indeholder næsten altid et bryllupsbillede. Bryllupsbilledet kan være integreret i takkekortet, eller bryllupsbilledet kan vedlægges. Mange brudepar vælger at vedlægge flere billeder. Det kan f.eks være et traditionelt bryllupsbillede, et gruppebillede og et billede af det par, som modtager takkekortet. Brudeparret kan helt frit vælge om alle gæster skal modtage det samme bryllupsbillede. Mange vælger at sende det traditionelle bryllupsbillede til den ældre generation og til de yngre, vælger man ofte et alternativt bryllupsbillede, som passer mere til tidens trend.

Hvad skal man skrive i et takke kort

Der er ingen regler for hvor meget der skal stå i et takke kort og man behøver heller ikke at skrive det samme i alle takkekortene. Som regel vælger man en standardtekst til alle takkekortene. En klassisk tekst kunne være Tak for opmærksomheden ved vores bryllup d. 19.12.09. Man kan også vælge at skrive teksten skrives som en lille historie eller på vers. Der kan være rigtig mange der skal takkes, derfor vælger man som regel en standard tekst. Det kan også være en fordel, hvis man ikke er helt tilfreds med sin egen håndskrift. Uanset hvad man selv måtte mene om sin egen håndskrift, giver det lige lidt ekstra, hvis man tilføjer et par enkelte linjer med en personlig tekst til modtageren af takke kortet. Dette kan selvfølgelig også skrives med computerskrift.

Den røde tråd

Den uskrevneregel for takkekort er den samme som ved invitationer, bordkort og eventuelle kirkehæfter. Der skal være en rød tråd. Det er typisk papiret, skrifttypen og farverne der giver en rødtråd. Man taler ligefrem om en grafisk identitet. Det er selvfølgelig altid tilladt at vælge et andet udtryk til sine takkekort, men det er værd at overveje om der er mulighed for at holde sig til den samme stil, som det øvrige trykte materiale.

Hvornår sender man takkekort.

Bryllupsgæsterne ser frem til at modtage takkekortene – særligt fordi at modtagelsen af takkekortet, vil være første gang de præsenteres for bryllupsbilledet fra den store dag. Takkekortene sendes ca en måned efter sit bryllup – men det er heldigvis aldrig for sent at sende takkekort og der er da også brudepar, som får sendt takkekortene langt senere.

Gør det selv takkekort eller færdiglavede bryllupskort

Hvis man er begavet med kreative evner, kan det være en hyggelig proces at lave sine egne takkekort – man skal blot være opmærksom på at der skal afsættes tid til processen. Man kan også vælge at købe færdiglavede takkekort. De flestebryllupsfotografer tilbyder takkekort, som passer til bryllupsbillederne. Alternativt kan man vælge at benytte de firmaer, der tilbyder personlige takkekort til bryllup. Her er der også masser af muligheder for farvevalg, papirkvalitet, monogrammer og forskellige skrifttyper. Uanset hvilken løsning man vælger til sit takkekort, er målet at modtageren ikke blot smider kortet i skraldespanden efter at have læst det. Hvis man stiler efter at modtageren skal have lyst til at hænge takkekortet, eller blot bryllupsbilledet, på køleskabet, så går man ikke helt galt i byen med sit takkekort.

Læg en kommentar