Ud over sin kommende mand, er brudens far én af de vigtigste personer omkring en brud til sit bryllup. Har man ikke sin far, til at følge sig op ad alteret, kan det skabe en masse sorg, i en tid hvor alt burde være rosenrødt. Og spørgsmålet “hvem skal føre mig op ad alteret” vil trænge sig på hos bruden. Dødsfald, alvorlig sygdom eller familiestridigheder kan være årsag til at brudens far, ikke kan give sin datter bort på hendes bryllupsdag. Uagtet årsagen kan det, netop omkring brylluppet være ekstra svært at være brud. Det første man bør gøre, som kommende brud uden sin far, er at forlige sig med tanken om at han ikke har mulighed for at være til stede ved brylluppet. Dernæst må den kommende brud overveje, hvem hun (næst)helst vil have ved sin side, når hun går op ad kirkegulvet.
Hvem skal så følge bruden op ad kirkegulvet
Er man så heldig at have en god stedfar, vil han for langt de fleste brude være et godt alternativ til sin biologiske far. Alternativt vælges ofte en bedstefar, farfar, morfar eller en bror. Har man flere brødre, vælges som regel den ældste. Har man børn kan man også vælge sin søn, eller sønner – uanset alder. Har man ikke sin far til sit bryllup, vælger bruden selv hvem der skal træde i hans sted. Ingen kan tillade sig at blive sure eller fornærmede over ikke at blive valgt – men enhver vil glædes, over den store ære det er at give bruden væk ved alteret.
Har du oplevet at måtte undvære din far til dit bryllup eller skal du giftes uden din far ved din side, så hører vi gerne fra dig. Send os en mail [email protected]
Hej.
Min kæreste og jeg har snakket om at blive forlovet næste år. Jeg tænker utrolig meget på hvem der skal følge mig op og give mig væk på bryllupsdagen.
Jeg står i en situation at min biologiske far og jeg ikke har noget at gøre med hinanden. Jeg er blevet adopteret i mit voksenliv af min mors eksmand og det ville føles forkert hvis han skulle følge mig op. Jeg har længe tænkt at det så skulle være min bedstefar, men han har det ikke godt og det føles som om han ikke er her på det tidspunkt. Jeg har også tænkt på om det skal være af modsatte køn eller om det kunne være min mor der gav mig væk? Jeg har to brødre og det ville jeg også have det fint med. Men hold da op hvor kan det gå en meget på hvem det skal være..
Kærlig hilsen Emilia-Kikki