En brudesuite – Perfekt afslutning på et perfekt bryllup
Luksus og romantik hører sig til, ved et bryllup – ikke mindst bryllupsnatten. En brudesuite fuldender jeres bryllup. Når man siger brudesuite, siger man samtidig champagne, spa. luksus og romantik. I 2010 kigger Bryllupskanalen på brudesuiter og viser et udsnit af hvad man kan forvente, af en brudesuite på sin bryllupsnat.
Romantiske brudesuiter
Det handler om romantik og den ultimative afslutning på sin bryllupsfest. En brudesuite er den behagelige afslutning, på en eventyrlig bryllupsfest . Mange feststeder, hoteller og kroer kan tilbyde en eksklusiv brudesuite til brudeparrets bryllupsnat. Enkelte brudepar fravælger brudesuiten efter brylluppet, til fordel for at overnatte hjemme. Det er dog de færreste brudepar der fravælger brudesuiten og det er kun, hvis brylluppet afholdes i eget hjem, eller i umiddelbar nærhed. Den mere eller mindre velmenende tradition, hvor vennerne “dekorerer” hjemmet med ris, bestik i vandfyldte, frosne fryseposer, karse-frø i potteplanterne og vandballoner i sengen, kan ligeledes være en rigtig god grund til ikke at fejre bryllupsnat i hjemmet.
Brudesuiten og bryllupsnatten
Langt de fleste brudepar vælger at fejre bryllupsnatten i feststedets brudesuite, eller i umiddelbar nærhed. Tidligere forlod brudeparret bryllupsfesten ca. kl 02.00. I dag er det helt normalt at brudeparret vælger at nyde så meget af den fantastiske bryllupsfest som muligt. Der er blevet brugt en formue på brylluppet og som brudepar, ønsker man at få det fulde udbytte af dagen og sine bryllupsgæsters selskab. Det der er vigtigt, er at vælge en brudesuite, som kan leve op til standarden for den øvrige bryllupsfest. Højst sandsyneligt vil brudeparret falde om af træthed, så snart de lægger sig på sengen, men tanken om brudesuiten og dens comfort og luksus, er den halve fornøjelse. Ligeledes er det øjeblik, hvor man for første gang vågner op ved siden af sin elskede, nu som ægtefæller, et ganske særligt øjeblik – og dette øjeblik, skal gerne være ét man gemmer i hjertet. At gemme dét øjeblik i hjertet, er nu engang lettere, hvis man befinder sig i en formidabel brudesuite, med den helt rette stemning og som er helt ud over det sædvanelige. Så bliver det øjeblikket, hvor man vågner op som “fru. Kvinde” ganske speciel – langt ud i fremtiden.
Bryllupsnatten tilbringes med stil i en bryllupssuite
En brudesuite bør have god plads og den helt rette stemning. Alle brudesuites er forskellige, men typisk kan man forvente, champagne, rosenblade, stort badeværelse med karbad, spa eller boblebad, en ekstra stor, blød seng med nystrøget sengetøj, roomservice, morgenmad på sengen.Hvis hvis et brudepar vælger at benytte bryllupssuiten på bryllupsfeststed, tilbydes der ofte gode rabatter, hvilket er værd at undersøge. Og efter en bryllupsdag med så mange fantastiske indtryk, kan man godt have brud for, ikke at skulle transporteres så langt, når trætheden melder sig hos brudeparret.
Valg af brudesuite
Hvad vælger i til jeres bryllup. Skal I sove hjemme eller har I valgt et af landets dejlige og romantiske brudesuiter. Skriv til os på ja@bryllupskanalen.tv eller deltag i debatten.