Forlovelse? Så fri dog ordentligt, mand

Planlægger du forlovelse, så gør det med stil

Kvinder vil have romantik, og det øjeblik, du går på knæ og beder din elskede om at bruge resten af sit live med dig, skal være velovervejet og veltilrettelagt. Husk på at alle piger drømmer om prinsen på den hvide hest. Når du vælger at afsløre ønsket om en forlovelse og et snarligt bryllup, har du mulighed for at være den prins – så gør det dog ordentligt, mand 😉

Et bryllup sættes altid igang med en forlovelse.  Det er den kommende brudgom, der tager det første initiativ til brylluppet, ved at gå på knæ og fri til sin kæreste. Forlovelse er en gammel tradition, hvor man på forhånd lover hinanden at skulle giftes. En forlovelse har har nogen juridisk betydning, men har også den dag i dag, en stor symbolsk værdi iflg. traditionen, skal brylluppet stå inden for et år fra forlovelsen.

Forlovelse

Frieri & forlovelse

Oprindeligt var forlovelsen et tegn på, at man nu var kommende ægtefolk. Iflg. traditionen, skal brylluppet stå indenfor et år, efter forlovelsen. Det er dog mere reglen end undtagelsen, at mange par er forlovet i længere tid. Det kan bl.a. være af økonomiske årsager. Et frieri kan komme spontant, men som regel, vil en forlovelse være nøje planlagt. Det er mandens job at fri til sin udkårende. d. 24.februar, som kun falder hvert fjerde år grundet skudår er endnu en undtagelse. På denne dag, er det nemlig tilladt for kvinden at fri til manden. Kvinder som med længsel, venter på forlovelse og bryllup, kan med fordel benytte sig af denne dag. Reglen er nemlig at hvis manden siger nej til forlovelsen, skal han give kvinden 28 par silkehandsker.

Enkelte frierier kommer spontant, men langt de fleste forlovelser er nøje planlagt af manden. Hvis det skal gå helt rigtigt til, har manden på forhånd anmodet Svigerfar “om brudens hånd” og Svigerfars  velsignelse.

Planlægning af forlovelse

Når manden planlægger en forlovelse, gør han sig som regel umage med at finde det helt rette sted og det helt rette tidspunkt. De fleste mænd ved nemlig godt at der i en hver kvinde bor en ægte prinsesse. Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil manden være nervøs, når han beder kvinden om at forlove sig med ham. Denne nervøsitet skyldes ofte mere frygten for ikke at have gjort forlovelsen speciel eller unik nok, mere end det handler om at han er bange for et “nej”. Vi kvinder vil have forlovelse som på film – uanset om forlovelsen finder sted blandt familie eller venner, på en rejse, i fuld offentlighed, eller en onsdagaften hjemme i stuen. Der skal være fuld skrue på romantikken. Hår man skal forloves, forventer kvinder roser, tårer, overraskelse, kærlighed og søde, rosende ord og det helt rigtige tidspunkt. Kort sagt skal forlovelsen være så romantisk, unik og gennemført, at det er værd at fortælle veninderne om igen og igen og igen…

Valg af tidspunkt for forlovelse

Der er ingen regler for hvor, hvordan og hvornår en forlovelse skal foregå eller arrangeres. For så vidt kan en forlovelse blive det mest romantiske øjeblik i hele éns liv, på en onsdag, vor man kommer træt hjem fra arbejde. For at sige det kort, vælger man en forlovelse, fordi man mener at have fundet kvinden i sit liv – på godt og ondt. Dvs. at man elsker sin elskede – også når makeuppen hænger langt under øjnene, børnene der skriger eller når opvasken har vokset sig langt ud over køkkenvasken. Derfor kan en forlovelse en onsdag aften være langt mere romantisk end man umiddelbart skulle tro – og så vil det ofte komme som en stor overraskelse for kvinden.Generelt vælger mange at forlove sig i vintermånederne. Vintermånederne er lange, våde og mørke derfor er en forlovelse et meget romantisk afbræk, med varme, glæde og romantik. Én af de helt store dage for forlovelse har i mange år, været nytårsaften. Her er man samlet med sine nærmeste venner og en forlovelse kan synes endnu mere romantisk, når den store kærlighed offentliggøres foran alle vennerne. Andre vælger at forlove sig på en romantisk ferierejse. Her har man alle de vigtigste faktorer til stede. God mad, oplevelser som er ud over det sædvanelige, romantik, samhørighed, elskov og masser af kærlighed og intimitet. Det foregår ofte på et helt særligt og romantisk sted. Toppen af Eiffeltårnet, en eksklusiv restaurant, i ballongynge over London, en hvid sandstrand på en sydhavs ø – mulighederne er mange, når man skal forloves. En forlovelse kan også foregå efter en nøje tilrettelagt dag, hvor kæresteparret har brugt dagen på forkælelse for krop og sind. Manden kan f.eks. have planlagt en dag med teater, koncert eller andre oplevelser som begge holder af, en god middag og evt. en overnatning på et eksklusivt hotel.

Jeg elsker dig

Uanset hvor og hvornår en forlovelse finder sted, er det fælles for alle forlovelser, at manden falder på knæ og siger ordene jeg elsker dig, vil du gifte dig med mig. Hvis manden ikke er alt for nervøs, vil han udbygge talen med ord, som beskriver hvorfor han elsker, hvor højt han elsker, at han ikke kan leve uden og ønsket om at bruge resten af sit live på sin eneste ene.

Erklær din kærlighed foran hele verden.

Planlægger du forlovelse, så hører vi gerne fra dig. Send en mail direkte til redaktionen på ja@ bryllupskanalen.tv Du er selvfølgelig også velkommen til at søge gode råd i vores bryllupsforum, hvor du helt sikkert kan få meget mere hjælp og inspiration til din personlige forlovelse. Mænd er også velkommen og vores kommende brude kan helt sikkert give flere gode råd til den perfekte forlovelse.

3 kommentarer til “Forlovelse? Så fri dog ordentligt, mand”

  1. hvor er det synd at i skriver sådan en masse uden at have rigtig tjek på data. Det er den 24. feb. at en kvinde må fri til sin mand. Tjek lige jeres data en gang til, det handler nemlig om den gamle skuddag…

    Svar
  2. Der er PUNKTUM foran “d. 24 februar…”!! Dette PUNKTUM afslutter den forgående sætning, og – helt i overensstemmelse med fakta – lyder den næste sætning: d. 24. februar, som kun falder hvert fjerde år grundet skudår er endnu en undtagelse. På denne dag er det nemlig tilladt for kvinden at fri til manden.”

    Det eneste man her gør sig skyldige i, er dårlig grammatik i form af en sætning der startes med et lille bogstav – og et par kommaer for lidt, her og der 🙂

    Svar

Læg en kommentar

%d bloggers like this: