Hvad huskes efter et bryllup

Hvad sker der når brudevalsen er danset og de sidste gæster er gået hjem? Hvilke minder har brudeparret tilbage efter et vidunderligt bryllup. Mari-anna og Brian holdt deres drømmebryllup, for ca. 5 år siden. Bryllupskanalen vil gerne vide hvad er gemt og hvad er glemt?

Planlægning af den store dag

I 2005 gav Mari-anna sit ja, til Brian. Det skete i Asnæs Kirke, ikke så langt fra Holbæk. Parret havde besluttet sig for at holde et bryllup, med plads til fest og dans. Budgettet lød på ca. 50.000 kr, men blev hurtigt fordoblet, for et bryllup holder man kun én gang. Mari-anna og Brian planlagde selv deres bryllup, og der blev brugt mange hyggelige timer på forberedelserne.

Hvad husker man bedst fra brylluppet.

Mari-anna og Brian husker tilbage på deres bryllup, som en ganske særlig dag, omgivet af de bedste venner og den nærmeste familie. Det var en god dag, lige som de havde ønsket det skulle være. Brian husker øjeblikket, hvor Mari-anna går op ad kirkegulvet, som det største. Klumpen i halsen og hjertet, der var ved at hoppe ud af brystlommen. Der var ingen tvivl, om at han var stolt. Om et øjeblik, ville kvinden i hans liv, endelig sige ja, til et liv som hans hustru.

Hvad er gemt efter brylluppet

Minderne kan ingen tage fra os, men hvor mange fysiske minder man gemmer, efter brylluppet, er der stor forskel på. Stort set alle brudepar, får deres bryllup foreviget af en bryllupsfotograf. Takkeværet én af deres gode venner, som tilbød at filme ved brylluppet, har Mari-anna og Brian også en DVD, med optagelser fra deres bryllup. Brian har stadig sit jakkesæt og Mari-anna har gemt sin brudekjole, med ønsket om at kunne bære den til sit kobberbryllup, eller sølvbryllup. Brudebuketten har Mari-anna liggende fremme, og hun stråler, idet hun fortæller at den faktisk havde lilla blomster helt ind til sidste år. Ja, og hun er den eneste, der må flytten den, griner Brian. Mari-anna indrømmer at hun gerne bytter den tørrede brudebuket ud, hvis Brian giver hende en frisk kopi af originalen.

Var det alle pengene værd

Både Maria-anna og Brian indrømmer at tanken om et nyt køkken, frem for det store bryllup, havde været på tale. Et køkken forsvinder jo ikke på én dag. Tilgengæld er de så glade for minderne om et helt perfekt bryllup, at de ikke fortryder én eneste krone, som blev spenderet på deres bryllup. “Det er jo kun én gang i livet, og selv om man gerne ville opleve dagen igen, så bliver det jo aldrig det samme.” slutter Mari-anna.

Hvad husker du?

Er du blevet gift, så hører vi gerne om minderne fra dit bryllup. Skal du giftes, så hører vi gerne om dine forventninger til den store dag. Hvad bliver det vigtigste, når du om 5 år, tænker tilbage på dit bryllup? Send os en mail på [email protected]

2 kommentarer til “Hvad huskes efter et bryllup”

  1. Ja, det er rigtig flotte minder og en rigtig god ide med at bruge brudekjolen til sølvbryllup eller kobberbryllup 🙂
    Mvh Lisa

    Svar

Læg en kommentar

%d bloggers like this: