Bryllupsvideo ud over det sædvanlige
Stillmotion har base i Toronto, Canada, men har hele verden som arbejdsplads. De skyder hvert år mere end 35 bryllupsvideoer. Stillmotion har formået at fornye sig, hvilket har været én af hovedårsagerne til deres store succes inden for bryllupsvideo, i både ind- og udland. Stillmotion tog hurtigt de nye HD DSLR kameraer til sig, faktisk bliver næsten alle deres bryllupsfilm skudt på disse kameraer, fortæller Patrick Moreau fra Stillmotion, til Bryllupskanalen.
Hollywood produceret bryllupsvideoer
Stillmotion bruger den nyeste teknologi, til at skyde deres bryllupsvideo. Deres bryllupsfilm emmer af romantik og når man ser kvaliteten, er man da heller ikke i tvivl om at kvaliteten er på højde med en bedre hollywood produktion. Mulighederne for at skyde bryllupsvideoer gennem en kameralinse, giver et helt unikt, filmisk look, som slet ikke er til at stå for. Samtidig er Stillmotion fænomenale til at skabe fortællinger i deres produktioner – også selv om det “bare” er bryllupsvideoer. Hver enkelt bryllupsvideo bliver forskellig fra den næste. Når Stillmotion skal producerer en bryllupsvideo, så ankommer teamet 2-3 dage før, hvor de forbereder alle muligheder for klip, kameraturer, steadycam-ture, genrebilleder og tulipanskud. Således kan de koncentrere sig 100%, når brylluppet skal stå.
Bryllupsfilm der skiller sig ud fra mængden
Når Stillmotion bliver inviteret til bryllup er intet overladt til tilfældighederne. En bryllupsvideo fra Stillmotion skiller sig ud fra mængden, ikke nok med de er dygtige billedmagere, de er også fantastiske historie fortællere og sublime til at udnytte udstyrets mange muligheder. Stillmotion er ikke bange for at bruge udstyr som, steadycam, dolly og kraner til produktionen af deres bryllupsvideoer. Har dette vagt din interesse, kan Bryllupskanalen oplyse at en bryllupsvideo fra Stillmotion, vil koste 90- 100.000 kr. at få produceret i Danmark.
Bryllupskanalen er stolte over at kunne præsentere nogle af verdens bedste til videografer indenfor bryllupsvideo, intet mindre!
For mere information omkring Stillmotion se her
Det er godt nok en flot bryllupsfilm, og smuk cinematografi. Det er noget andet end de mange timers håndholdte kameraoptagelser, man ser, hvor brylluppet ikke kommer til sin ret…