Ja vi skal giftes – ny dansk bog om bryllup
Ny dansk bog om bryllup, er landet i de danske butikker. Den nye bog som hedder “JA! vi skal giftes” er bogen til dig, der forbereder dit bryllup.
Går du med bryllupstanker? Har han allerede friet til dig eller er det dig selv, der skal ud på frierfødder? Måske er ja’et allerede givet, og I går nu en spændende og oplevelsesrig tid i møde! Bryllupsplanlægning er en helt ny verden, fyldt med små fine brikker, der, når de falder på plads, er med til at skabe lige præcis det bryllup, I drømmer om. Men hvor skal I begynde?
?SHOP: Køb JA! Vi skal giftes hér
Ny bog om bryllup
Ja! Vi skal giftes er en sprudlende og trendy bog til parret, der ønsker inspiration og hjælp til at planlægge sit eget personlige bryllup uden at få stress eller gå i panik – undervejs eller på selve dagen. Ja! Vi skal giftes er ikke en traditionel takt og tone-bryllupsbog, men en kærlig hjælpende hånd til alle forberedelserne til den store dag. Bogen er spækket med tips og tricks til alt lige fra budgetlægning, valg af location, uddelegering af opgaver, bordplan og -dækning, valg af kjole og stil, menu, morgengaver og meget mere.
?VIDEO og ARTIKLER: Bryllupsplanlægning
Om forfatterne bag bogen:
Louise Lie von Linstow er stylist og kendt fra DR’s program ’Den store dag’ og ikke mindst har hun medvirket i programmer på Bryllupskanalen.
Jim Lyngvild er Ekstra Bladets modediktator og forfatter i både royal- og fantasygenren.
Nanna C. Rohweder er journalist og dramaturg.
Du kan endvidere se mere til Louise Lie von Linstow i vores indslag om borddekoration og bordpynt