Klar til Cupcakes

Så er der Cupcakes

Den nye trend indenfor bryllupskager er cupcakes. I England og Amerika har man længe foretrukket cupcakes. I Danmark er de de nok bedst kendt som muffins, selvom cupcakes og muffins er to forskellige slags kager. Bryllupskanalen giver dig inspiration til en anderledes og overraskende bryllupskage, bygget op af de lækreste cupcakes.

cupcakes muffins til bryllupCupcakes – personlig og moderne bryllupskage

Vil du være med på den nyeste bryllupstrend, så skal din bryllupskage bestå af farvestrålende og eventyrlige cupcakes. De er lette, lækre, søde og charmerende, men de fås også som syrlige, stilrene og klassiske – uanset hvordan designet af dine cupcakes skal være – så er det trendy, nyt og overraskende!

?SHOP: Smukke kagefade til dine Cupcakes, eller til borddekoration

Et hav af muligheder

Med cupcakes er nærmest ingen grænser for hvor mange forskellige bryllupskager, du kan få til dit bryllup! Vælg forskellige bunde, mazarin, citrus, jordbær, chokolade er blot nogle af mulighederne. Kombiner med forskellige toppings og dekoration og wupti, så har du den mest eventyrlige bryllupskage – Og både børn og voksne vil elske det! Man kan selvfølgelig også vælge helt ens cupcakes, som er et fantastisk syn i sig selv. Her kan man vælge at bestille stilrene cupcakes, rokoko cupcakes eller noget helt andet – eller hvad med at få designet alle jeres cupcakes, så de matcher farverne i brudebuketten.

Hvad er forskellen

En bryllupskage minder mest om en ekstravagant lagkage, lidt i retning af en flødeskumskage. En cupcake er den perfekte blanding mellem en muffin og en lagkage, samtidig er den sød og super innovativ! Cupcakes tager således det bedste fra muffins og det bedste fra lagkagen, nemlig cremen (mousen)! En cupcake har en topping af mouse og dekoration af marcipan, bær eller sukkerdekoration.

Formen og designet er originalt

Byg dine cupcakes op som en traditionel bryllupskage ved at sætte dem på stativ – som så meget andet handler det ikke blot om detaljer, men i lige så høj grad om at præsentere de lækre kager på den rigtige måde. Uanset hvor mange eller hvor få bryllupsgæster man inviterer til sit bryllup, så vil en bryllupskage bygget op af cupcakes tages sig særlig godt ud. I forold til den originale bryllupskage, så fylder cupcakes mere pr. person, end den traditionelle bryllupskage.

Vælger du cupcakes til dit bryllup

Uanset om du vælger en traditionel bryllupskage eller en ny, trendy bryllupskage af cupcakes, så hører vi gerne fra dig. Skriv til os på [email protected] Vedhæft gerne billede af dig selv og evt. billeder af din drømme bryllupskage – med eller uden cupcakes. Måske bliver det din historie, vi deler med de kommende brudepar. Er du blevet gift, vil vi stadig gerne høre om dine erfarringer og se dine billeder af den perfekte bryllupskage!

En kommentar til “Klar til Cupcakes”

  1. Kære bryllupskanalen

    Jeg faldt lige over jeres artikel om cupcakes som erstatning for den traditionelle bryllupskage. Jeg laver cupcakes til bryllupper, polterabend, dåb, konfirmation – you name it! Søger I inspiration eller billeder er I meget velkomne til at kigge forbi min hjemmeside. Jeg kan kun opfordre til at prøve cupcakes i stedet for bryllupskage – og stabler man dem på et stativ, så holder man stadig den traditionelle “bryllupskagefacon” :o)

    Bedste hilsner – og tak for en god artikel
    Mette

    Svar

Læg en kommentar

%d bloggers like this: