Nem og effektiv træning til den travle brud
Bryllupskanalen er stolte af at kunne præsentere vores nye programserie med effektive slanketips, til dig der skal giftes, eller blot ønsker en fastere og sundere krop. Bryllupskanalen og personlig træner, Kira Gall Henriksen, giver inspiration til vægttab, før dit bryllup. I dette program ser vi på maveøvelser, hvor du let og effektivt kan reducere dit taljemål med 8 cm på blot 6 uger. Øvelserne er meget nemme og kan udføres mens du ser tv. Nu er der ingen undskyldning for ikke at begynde at træne, for hvem vil ikke gerne have en flot og veltrimmet mave før sit bryllup.
Brug målebåndet – ikke vægten
Mange bruger vægten som indikator, for hvordan det går med vægttabet. Ved et effektivt og varigt vægttab, bør man stille vægten væk og derimod benytte sig af et målebånd frem for badevægten. Når man på begynder sin træning, vil man forbrænde fedt, mens musklerne vokser. Og da muskler vejer mere end fedt, kan resultatet på badevægten, meget vel være mere nedslående, end de tydelige resultater man ser ved brug af målebånd.
Start i de små og huske hviledagene
Lad være med at blive irriteret, hvis du bliver forpustet og ikke kan træne så lang tid i starten, det skal nok komme og du vil helt automatisk blive bedre til øvelserne, fra hver gang du udfører dem. Husk hviledagene, de er vigtige og husk ingen træning før du skal noget vigtigt, da du i starten vil opleve ømhed i kroppen.
Sådan udfører du dine maveøvelser
De første to øvelser er atypiske, men effektive og kan udføres mens man ser TV, så der er ingen undskyldninger for ikke at finde tid til at træne sine mavemuskler! Den 1. øvelse er en statisk øvelse, der får alle muskler i kroppen til at arbejde. Særligt mave og balle muskler bliver trænet og styrket med denne øvelse. Læg dig på albuerne og tæerne, med ryggen op ad. Hold din krop oppe så længe du kan. Din overkrop skal holdes vandret, altså fra nakken til baller. Hvis du laver denne øvelse forkert, vil du kunne mærke det i lænden. Gentag 3 gange. Den 2. øvelse er også en statisk øvelse, som primært træner de skrå mavemuskler. I denne øvelse lægger du på siden, med dit bagerste ben trukket lidt tilbage, og det øverste ben lidt fremad. Overkroppen holdes oppe af albuen og benene, så længe man kan. Igen handler det om at holde kroppen oppe og lade musklerne arbejde. Gentag øvelsen 3 gange på hver side. Den 3. øvelse træner hele mavesektionen. I starten vil den primært virke på de øvre mavemuskler, men efterhånden vil den også arbejde med den nedre maveregion, som er den der er sværes at få trænet op, f.eks. efter graviditet og fødsel. Øvelsen udføres med f.eks en fodbold. Lig på ryggen. Bolden placeres mellem benene, du lægger dig på ryggen, med armene over hovedet. Sæt dig op og tag bolden med tilbage, læg dig ned med bolden over hovedet. Denne øvelse gentages 20 gange. Husk at øvelserne kun må laves 3 – 4 gange om ugen, da kroppen har brug for at restituere.
Slanketips der virker
Få de bedste slanketips på Bryllupskanalen. Her på stationen ved vi at det kræver meget tid og energi at planlægge et bryllup. Derfor giver vi dig i samråd med kostvejledere og trænere, de bedste og mest effektive tips til din slankekur. I denne programrække fokuserer vi på lette og sunde øvelser, der giver hurtige og synlige resultater. Kroppen har brug for hvile. Derfor må du ikke tro at, jo mere du træner, jo mere taber du dig. Tag den med ro, for din krop har brug for at restituere. I dette program med et effektivt maveøvelsesprogram, råder Kira, at man efter èn dags træning, tager én dag uden træning. Vi vil selvfølgelig også løbende kigge på kosten, som jo er ligeså vigtig som selve træningen.
Kira Gall Henriksen
Bryllupskanalen vil give dig de bedste slanketips og slankeråd, i samarbejde med én af Danmarks dygtige trænere, Kira Gall Henriksen som er personlig træner og kostvejleder og for det ikke skal være løgn, så træner Kira netop i disse måneder, til en Ironman. En Ironman er Svømning på 3,8 km, cykling 180 km og løb 42,195 km.
Du kan følge forberedelserne til Kiras Ironman på hendes blog på oestrogen.dk
Starter du træning op til dit bryllup
Vi hører gerne fra dig, hvis du starter træning eller slankekur op til dit bryllup. Vores mailadresse er [email protected] skriv lidt om dig selv og dine ønsker. Du er også meget velkommen i vores debatforum, hvor du kan snakke med andre kommende brude om slankekure og slanketips.
Super dejligt indsalg 😀 En træningsform for de lidt passive 😉
Det er noget jeg kan bruge, mens jeg planlægger. Kom gerne med flere .
– Også mig 😉
Keep it coming!
Jeg er så glad for at jeg har næsten 9 mdr til mit bryllup