Svenskerne i bryllupsrus

Den største Svenske begivenhed i nyere tid.

På lørdag går det løs når Victoria og Daniel Westling giver hinanden sit ja i kirken. Og det kommer ikke til at gå stille for sig i den svenske hovedstad. Hundredevis af internationale pressefolk vil nøje følge hver enkel bevægelse de 2 gør og det hele transmitteres selvfølgelig direkte på TV hele dagen. Brylluppet kommer til at koste mellem 15 og 20 millioner danske kr., hvor den svenske stat betaler de 10 millioner. I alt 600 indbudte gæster vil fejre parret.

Stort sikkerhedsopbud

I alt 2000 betjente vil være på gaden, når det nygifte par kører igennem Stockholms gader i åben karet og bliver dermed den største operation for det svenske politi i nyere tid. De har søgt informationer fra båbe Norge, Danmark og Holland, for de ved om nogen hvordan man afholder et royalt bryllup.

Den største TV satsning nogensinde

I alt 67 kameraer vil følge brudeparret i løbet af dagen og dette er dermed den største TV transmitterede opgave for STV nogensinde. STV sender fra tidligt om morgenene til kl. 01 om natten.  20 lande vil sende fra brylluppet heribland vores egne DR og TV2 der dækker brylluppet massivt.

Spil på et svensk bryllup

Der kan spilles på det svenske bryllup. Bliver det regnvejr og hvilken bil kommer Daniel Westling kørende i. Der kan stort set spilles på alt. Lige nu kan man hos Unibet spille på om hvor meget regn der vil falde på bryllupsdagen. Også hvor bryllupsrejsen går hen, er populært at spille på. På Ladbrokes tror man på Hawaii eller Brasilien.

Det bæredygtige bryllup

Klima og miljø omfatter også weekendens royale bryllup. Blomsterne der bruges ved brylluppet er EFP mærket, som er et mærke for blomster der er dyrket bæredygtigt. Gæsterne bliver transporteret i miljøvenlige biler og kron-prinseparret har frabedt sig fyrværkeri, balloner og konfetti.

Det danske kongehus deltager selvfølgelig

Vort eget danske kongehus, vil være talstærkt på lørdag i Stockholm. Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der ankom i torsdags sammen med Prins Christian, og senere i dag fredag ventes blandt andre dronning Margrethe og prins Henrik at ankomme. Også dronningens to søstre kommer til brylluppet. Anne-Marie, eks-kong Konstantin og tre af parrets børn. Prinsesse Benedikte og prins Richard  og alle parrets tre børn, Gustav, Nathalie og Alexandra, deltager med deres ægtefæller og kærester.

Skal du følge brylluppet

Deltag i debatten og fortæl om du skal følge lørdagens store begivenhed på TV.

Læg en kommentar