Vinterbryllup er lyset i mørket

Et vinterbryllup – Lyset i mørket

Vinterbryllup
Man kan spørge sig selv, når nu den danske sommer kan være så dejligt, hvorfor så holde bryllup om vinteren. Bryllupskanalen fortæller dig hvorfor et vinterbryllup kan blive et fantastisk bryllup og langt billigere end et traditionelt sommerbryllup.

?SHOP: Dekoration og accessories til dit bryllup

Et dansk vinterbryllup

Vi danskere elsker at holde fester og fejre bryllup. Det danske vejr er Gajol vejr og det er nok også årsagen til, at vi i Danmark, har tendens til at planlægge livets fester i sommerhalvåret. Langt de fleste danske brudepar sætter deres bryllupsdato i maj-september, nok mest på grund af det danske vejr, og håbet om sommer, sol og lyse nætter. Den danske sommer har da også mange flotte momenter, men vejrguderne giver ikke solgaranti i DK! I sommerhalvåret kan den store efterspørgsel på feststeder, kirker, bryllupsfotografer & musikkere vise sig at blive den største udfordring, i bryllupsplanlægningen. Leverandørene som brudeparret har som første, anden eller tredje prioritet, kan vise sig allerede at være fuldt bookede. Vinterbryllupper er ganske uforskyldt, stærkt undervurderet.

? Se vores video om et Winter Wonderland tema bryllup

Vinterbryllup er indendørs hygge

Det siger næsten sig selv, at der kan være udfordringer ved et vinterbryllup, men begrænsninger er faktisk færre, end fordelene. En af de helt store fordele, ved at holde bryllup uden for sæsonen, er at der, stort set, er frit valg på alle hylder, kirkerne er ledige, restauranterne er ledige og den dygtige DJ er ledig. Alle de leverandører, der ellers bliver booket op til 18 måneder før, har nu plads i deres kalender. Ud over at det kommende brudepar, kan vælge på alle hylder, er det også utrolig hyggeligt og stemningsfuldt, med et vinterbryllup. I Danmark ser vi mindre og mindre sne, men der er stadig masser af muligheder for at holde et rigtigt snevejrsbryllup. Hvad med et ægte Winter Wonderland-tema for jeres vinter bryllup. Her kan I dekorere jeres festlokale, bestille snemaskine, is skulpturer, masser af stearinlys og varme i kaminen. Man skal ikke undervurdere det væld af muligheder for vinter accessories til sit vinterbryllup, som man pludselig får anledning til at anskaffe.

Et billigere vinterbryllup

Grundet at mange bryllups leverandører har mindre at lave i vinterhalvåret, er der faktisk mulighed for at få nogle gode rabatter hjem. Sørg for at finde den leverandør du ønsker at benytte til dit bryllup, få en god kemi og spørg derefter om du kan få lidt rabat. Det er ikke dansk mentalitet at prutte om prisen, men dem der gør det, får faktisk tit noget ud af det. Og det er altid nemmere at få rabat, når bryllupsleverandørerne har masser af ledige dage i deres kalender.

God fornøjelse med planlægningen af  jeres eventyrlige vinterbryllup

Læs vores bryllupsartikler og se vores videoer :

? Bordpynt og borddekorationer til efterårsbryllup

Læg en kommentar