En ægtepagt er som en forsikringer, vi tegner dem, men håber ikke at vi får brug for dem. Bryllupskanalen besøger Advokat, Lone Mørch til en snak omkring ægtepagter i forbindelse med bryllup, for er det virkelig nødvendigt? Hvorfor ikke bare lave en mundtlig aftale med sin kommende ægtefælle? og er det ikke en smule uromantisk at snakke om jura op til et bryllup?
Hvad er en ægtepagt?
En ægtepagt er et dokument, der oprettes mellem to parter, som er gift eller agter at indgå ægteskab – eller registreret partnerskab, med henblik på at ændre den ifølge lovgivningen fastsatte formueordning mellem ægtefæller, som ellers er “formuefællesskab”. Man kan aftale hele eller delvist skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje – feks for alt, hvad man ejer, for nogen bestemte ejendele eller for det, man erhverver ved arv eller lotterigevinst. Nogen aftaler også, at pensioner – som hver især ellers tager med sig ved sen skilsmisse – skal deles mellem parterne, idet nogen jo har større pensioner end andre. Hvis kvinden i mange år går hjemme på barsel og for at passe børn, har hun typisk ikke så gode pensioner som manden, og det vil mange gerne ændre på, så de deler alt ved skilsmisse.
Det kan være en god idé at oprette ægtepagt hvis man efter en evt. skilsmisse gerne vil beholde det, man selv har tjent eller arvet og således ikke dele med ægtefællen og det kan også være for at give ægtefællen mest ved dødsfald, så børnene – f.eks. førstafdødes særbørn – ikke skal arve så meget. Det kan også tænkes, at den ene ægtefælle har stor gæld og således at den anden vil sikre sine egne værdier og ikke dele dem med den anden ægtefælle, idet pengene så bare går til denne anden ægtefælles kreditorer.
Hvornår opretter man ægtepagten
Ægtepagter oprettes på forskellige tidspunkter – men helst før ægteskabet, idet man skal være enig om indholdet og hvis man først er gift, kan man ikke tvinge den anden ægtefælle til at indgå andre aftaler end dem, der fremgår af loven – og så kan det jo være for sent.
Kærlighed og ægtepagter
Man kan sagtens elske hinanden ubetinget og så oprette en ægtepagt – det kan jo netop være for at sikre den anden ved død, så børn fra tidligere forhold ikke arver så meget eller det kan være for at sikre den fortsatte mulighed for at drive en virksomhed, så man ikke skal dele med konen/manden ved skilsmisse og dermed altså redde en virksomhed med medarbejdere m.v. fra en konkurs. Det kan være uromantisk at tænke på ægtepagt, når man skal giftes, bryllupsplanlægning handler jo om brudekjole og vielsesringe, men mange gør det jo for at sikre hinaden, hvilket jo er en romantisk tanke. Når man gifter sig, indgår man faktisk en juridisk aftale – men ikke alle – faktisk slet ikke ret mange – har nogen idé om retsvirknminger af dette ægteskab, så derfor burde alle kommende ægtefæller tage et minikursus i “ægteskabets retsvirkninger” hos en advokat, så de er bedre rustede, når de nu indgår denne bindende aftale om ægteskab – så kan de jo selv aftale, hvilke ændringer de gerne vil have. Det er vigtig at tage stilling til det juridiske inden sit bryllup. Så det er et individuelt om man ønsker at oprette ægtepagt eller ej.
Artikel skrevet i samarbejde med Advokat Lone Mørch
jeg synes ikke at det er ægte kærlighed når man laver en ægtepagt. min kommende mand vil gerne have en. nu er jeg i et dillemma for hvorffor skal man så overhovet gifte sig
Er det ikke lidt lige som en forsikring, man tegner den men håber aldrig at få brug for den.
Vi opretter en ægtepagt med særeje.
hvis den en part har et barn fra tidliger forhold og man så bliver gift
og den part med barnet dør og man ikke har ægtepagt men et
testemente hvor barnet kun arver tvangsarven indgår den anden
parte konto og aktier så i bodeligen.