Blomster Dekoration

En spand fuld med udsprungne blomster og grene, nogle kagefade af ældre dato, et stk. bryllupsdesigner og vupti, så har du en blomsterdekoration der ligner en million. Se hvordan du selv laver flotte dekorationer med blomster til dit bryllup.

SHOP: Dekoration til bryllup

Det ser nemt ud … Det er det også

I dette indslag om smukke gør det selv borddekorationer bruger bryllups og boligdesigner, Louise Lie von Linstow,amaryllis, ranunkler, roser og ny udsprungne mandelgrene. Alle blomster og grene kan efter eget ønske erstattes med andre blomster. Skal du giftes til sommer, ville det være oplagt at bruge blomster fra sin egen eller Mormors have, hvilket gør bryllupsdekorationerne endnu mere personlige. Hvis man vælger at benytte blomster fra egen have, er det vigtigt at man, et par dage før brylluppet, lige checker at blomsterne er friske, flotte og at der er blomster nok. Hænger haveblomsterne med hovedet kan man let spæde op med blomster fra den lokale blomsterdekoratør eller planteskole. Vil man have nogle bestemte blomster til sit bryllup, er det vigtigt at man bestiller dem et par dage i forvejen. Undersøg evt. hvor lang leveringstid der er på de blomster du ønsker til dine gør det selv dekorationer. Husk igen at overveje hvilke farver der skal være i bryllupsdekorationerne. Det er oplagt at vælge blomster i samme farvetema, som man har benyttet for resten af brylluppet, f.eks. i bryllupsinvitation, bordkort og brudebuket.

Billige blomsterdekorationer, gør du det selv?

Stå du for dine egne borddekorationer til dit bryllup, så hører vi gerne fra dig. Send os en mail, med en beskrivelse af dine gør det selv planer, på [email protected] Er du blevet gift og lavede du selv dekorationerne til jeres bryllup, så hører vi også gerne fra dig. Vedhæft gerne billeder af dine gør det selv kreationer til bryllup.

God fornøjelse med dine egne personlige blomster dekorationer.

9 kommentarer til “Blomster Dekoration”

  1. Til Bryllupskanalen
    Jeg synes dekorationerne er rigtig flotte, men jeg kunne godt tænke mig at se hvordan man laver store borddekorationer af oasis til en 50 års fødselsdag. Er det svært og hvor længe kan de holde?
    hilsen Jette

    Svar
  2. Kære Jette!
    Dejligt at du kan lide dekorationen. Vi lover at lave en video om hvordan man laver klassiske oasisdekorationer snart. Indtil da: Der er en del mere arbejde i en oasisdekoration end den på den viste film.
    Det er som sådan ikke særlig svært, det kræver bare at man er meget opmærksom på hvad man laver hele tiden, at vende og dreje dekorationen for at sikre sig at blomsterne har fordelt sig jævnt og at de er stukket lige langt ind i dekorationerne. En god idé er, at øve sig først på en enkelt dekoration, når først man har fået håndelaget er det super enkelt!
    Dekorationerne holder ret længe, de kan holde op til 14 dage hvis du har brugt nogle gode friske blomster, husket at give dem et skråsnit inden du stikker dem i oasisen og du husker at vande oasisen jævnligt.
    Rigtig god fornøjelse!

    Mange hilsner
    Bryllupsdesigner
    Louise Lie von Linstow

    Svar
  3. Hejsa. Der er enkle af Jeres videoer, som jeg ikke kan se. Selve billedet hvorfra videoen skal startes dukker slet ikke op. Det gælder f.eks. denne omkring blomsterdekoration og den omkring indbydelser. Jeg har prøvet fra 2 forskellige computere. Er der fejl på disse sider eller skal jeg ændre noget i mine indstillinger? Jeg er jo nysgerrig og vil rigtig gerne se, hvad vidoerne kan byde på af inspiration 🙂
    Mvh Louise

    Svar
  4. Hej Louise

    Det er ikke din komputer der er noget galt med. Vi har haft et nedbrud på sitet og arbejder lige nu på at få alle videoerne tilbage igen.

    Alle videoer er oppe igen senest torsdag

    Mvh

    Martin Rieck
    Programansvarlig

    Svar
  5. Det ser jo super sødt ud, men så er spørgsmålet lige hvordan man får fat i 47 lagekagefade? Hmmm…

    Svar
  6. hej hvad hedder de blomster i bruger i denne video ? udover roserne 🙂 i må meget gerne sende flere ideer der minder om det her, holder forårs bryllup den 14 april, og mangler ideer 🙂

    Svar
  7. Hej jeg skulle gerne bruge en nåle anordning til mændenes brystbuket.
    I en video som jeg tror at I har lavet er der en smart ting som blomsterne nærmest lægges ind i. Så vi undgår knappenåle.
    Kan I opgive mig et forhandlernavn.
    Venlig hilsen
    Eva Høyer

    Svar
  8. Hej
    Jeg skal lave en buket af calla roser blade samt brudeslør, den skal have åbne ender, og jeg har spekuleret på hvad jeg kan gøre for at den holder sige bedst muligt, var inde og se en video med kendt dansk blomster designer, som siger at man lige så godt kan droppe det med de åbne ender for buketten kan ikke holde sig, og hun påstår også at de billeder vi ser med den type buketter er kun til foto shoots. Men jeg synes nu at jeg har set temmelig mange….er der noget jeg kan gøre ud over at sætte buketten i en anelse vand?

    Svar

Læg en kommentar

%d bloggers like this: