Frieri før bryllup

Vil du gifte dig med mig?

Til mange kvinders store ærgelse, er det mandens ansvar at fri til sin kommende brud, men et perfekt frieri, er værd at vente på. Frieriet er indledningen til en lang række forberedelser, før det egentlige bryllup og et vellykket frieri, skal være lige så romantisk som selve brylluppet. Bryllupskanalen ser på den svære kunst, at fri til sin udkårende.

forlovelse of frieri

Frieri & Forberedelserne
Hvis der er noget der kan give en mand klamme hænder, hjertebanken og sved på panden, så er det øjeblikket, hvor han skal fri til sin elskede. Selv, når han ved hun gerne vil giftes med ham! Alle mænd ved at kvinder forventer et ganske særligt frieri, som er værd at fortælle veninderne om. Et frieri kommer sjældent spontant, men bliver forberedt b.la. med indkøb af forlovelsesring, blomster, god middag, sterinlys, champagne og jordbær. Han ved også at der skal siges nogle velvalgte ord, evt. akkompagneret af et digt eller et vers fra én af de store kærlighedssange.

Hvad husker hun?

Kvinder er meget sensitive omkring et friere, for lige som selve bryllupet, har hun også en helt klar ide, om hvordan et virkelig romantisk frieri skal foregå. Alligevel hører man sjældent historier om et dårligt, eller ligefrem elendigt frieri. Og selv et elendigt frieri kan blive husket som vanvittigt romantisk, for heldigvis handler et frieri, om at han elsker og vil dele sit liv med sin udkårende. Kvinden husker ofte alt hvad der foregik på dagen, hvor de var, hvad de lavede, hvor de spiste, om han var nervøs, hvor sød han var, stemningen, dufte og masser af andre indtryk.

Kan det overhovedet blive godt nok?

For langt de fleste kvinder kræver et rigtigt frieri, at manden går på knæ og spørger, om hun vil gifte sig med ham. Hvis han gør det, er han nået langt i forhold til at opfylde hendes forventninger. Der ud over skal det være romantisk. Romantik kan være rigtig mange ting. Når det gælder et frieri kan en middag på “restaurant foderbræt” og en tur i bussen være lige så romantisk og mindeværdigt, som en overdådig middag på en fin restaurant.

Vælg det rigtige sted for frieriet

Et frieri kan foregå forskellige steder, men valget af stedet skal være velovervejet. Det kan være hjemme, det kan være på en restaurant, på en rejse, foran mange mennesker, på et særligt udvalgt sted – og her er Eiffeltårnet i Paris en rigtig klassiker! Har man mulighed for det, kan man få hjælp af andre.

Hvordan skal det gøres?

I det klassiske frieri går manden på knæ og spørger om hun vil gifte sig med ham. Men det kan gøres vildere og det er her opfindsomheden og kreativiteten kommer ind i billedet. Skal frieriet være overdådigt, bør man overveje hvordan og hvornår spørgsmålet skal stilles.

God fornøjelse med din kommende forlovelse

En kommentar til “Frieri før bryllup”

  1. Her er jo mange dejlige informationer!
    Jeg er selv med i en bryllupsblogkonkurrence om 10.000,-. Her har jeg skrevet om forskellige måder at fri på og prøvet på at inspirere folk lidt. Bloggen kan ses her: http://www.vildmedbryllup.dk/blog/entry/frieri.html
    et ‘like’/’synes godt om’ hjælper mig i konkurrencen, så føl dig velkommen til at kigge forbi og få lidt ekstra inspiration!

    Svar

Læg en kommentar

%d bloggers like this: