Louise Lie von Linstow bliver fast blogger på Danmarks TV station om bryllup fra 1 juni 2010. Så nu bliver der endnu flere bryllupstips og tricks.
Vi er glade for at vi kan præsentere vores nye skribent her på Bryllupskanalen. Louise Lie von Linstow har sagt JA! til at skrive artikler og blogge om design, farvevalg og hvad der ellers har med dekoration af et bryllup at gøre. Louise er med til at løfte vores kreative del af Bryllupskanalen. Louise vil skrive her på sitet fra 1 juni.
Louise Lie von Linstow
Louise lever og ånder i sit professionelle liv for blomster, farver og stemninger, idéer, tekstiler, mønstre, tapeter, smagsoplevelser og dufte. Hun arbejder som boligstylist, foodstylist og trendspotter for nogle af danmarks største livsstilsmagasiner og tv-kanaler. Derudover skriver hun livsstilsbøger for et af Danmarks største forlag og i 2009 udkom hendes bryllupsbog ”JA! Vi skal giftes” skrevet sammen med Nanna Rohweder og modediktator Jim Lyngvild. Du kender hende muligvis fra DR- tv produktionen ” Den store dag ” hvor hun designede bryllupper i ét væk i sammen med Puk Elgård og Bill Holmberg.
Flere trends og bryllupstips
Louise vil dele ud af sine mange tips og tricks samt give råd og vejledning til dekoration og stilarter. Hvilken blomst er billig i brug når der skal bruges 200 styk til at pynte på bordene og hvordan pynter man egentlig op i et telt så det bliver smukt og overdådigt? Louise har overnaturlige kræfter når det kommer til oppyntnings idéer. Se Louises bryllupsblog fra 1 juni her på Bryllupskanalen.
Super god ide