satinbånd kommer du ikke udenom

Satinbånd som dekoration

Satinbånd er en ofte overset accessorie til dit bryllup. Satinbånd er en rigtig nem og billig løsning, hvis du ønsker at pifte dine invitationer, borddekorationer eller bordkort op. Satinbånd kan komplimentere farverne i dit bryllupstema og fåes i alle regnbuens farver, og i forskellig længde og bredde. Hold dig til en énkelt farve, eller skab kontrast, med flere forskellige satinbånd.

Pift jeres bryllupsinvitation op med bånd

Med et enkelt smalt satinbånd, i en farve, der matcher jeres farvetema, kan i give jeres bryllupsinvitation et ekstra pift. Er jeres bryllupsinvitation 2-fløjet, dvs. bukket på midten, så bindes satinbåndet ganske enkelt rundt om kortets forside, ind mod midten, med en lille sløjfe.

Bordløbere med satinbånd

Satinbånd er genvejen til festlig bordpynt. Satinbånd i forskellige farver kan bruges som bordløbere. Når du dækker et festligt bord, er det vigtigt at skabe en effekt, der giver blikfang mod midten af bordet, og til det er satinbånd helt perfekt. Placer satinbåndene hen over dugen, og lad dem krydse på midten. Placer din borddekoration på midten af bordet, hvor satinbåndene krydser hinanden. Se også videoen, hvor Bryllupskanalen`s bryllupsdesigner Louise Lie von Linstow, viser hvor enkelt og billigt du selv kan lave din egen borddekoration med satinbånd.

? VIDEO: Borddekorationer med satinbånd til bryllup

Billig og elegant dekoration med satinbånd

Dekoration med satinbånd er både elegant og billigt. Satinbåndene kan bruges til ophængning af f.eks. lyskugler, glaskugler, blomster, grene eller hvad I synes passer bedst til jeres bryllupstema. Satinbåndene er festlige og giver et elegant udtryk både udendørs ved havebryllup, eller som showstopper, ved en ellers tom eller bar væg i festlokalet. Se også videoen, hvor Louise Lie von Linstow viser eksempler på en vidunderlig showstopper.

? VIDEO: Temabryllup – Winterwonderland

Køb satinbånd i metermål eller i ruller

De fleste steder er det muligt at købe satinbånd i metermål, men skal du bruge mere end 10 meter, kan der være penge at spare ved at købe en hel rulle. Skulle du have satinbånd til overs efter jeres bryllup, kan resten bruges til smuk indpakning af gaver og blomster, til fødselsdag og fest.

Læg en kommentar